|
|
En cykeltur over Sverige og ud på Gotland.Denne side er tildelt en cykeltur i Sverige Kurt og jeg havde i vores sommerferie 1998.Cykelturen varede 9 dage og gik tværs over Sverige og ud på øen Gotland. Beretningerne er for det meste taget fra rejsedagbogen jeg førte under turen. Cykelturens opståen.I efteråret 1997 og foråret 1998 snakker mine arbejdskollegaer på Kommunedata Robert E (han har bedt om at han fuldt navn ikke er angivet ... vi forstår :-) ), Lars E., Kurt L. og jeg (Jens S.) om at tage på cykelferie i Skotland i en 14 dages tid. Alle er med på ideen og selvom Robert ikke har siddet på en cykel i 14-15 år er han sikker på at de skotske bjerge kan han sagtens klare.Det viser sig desværre at færgenruten fra Esbjerg til Newcarstle er nedlagt for 3 år siden og alternativet at komme til Harwich for derefter at cykle op igennem hele England frister os ikke. Skod! Vi ser i stedet den anden vej, mod øst og ser Sverige, som heller ikke ser dårligt ud som feriested. Der beslutter vi os for at tage hen. Forberedelserne.Efter som Robert ikke ejer en cykel, køber han en splinterny, meget flot city-bike og for at han og vi andre kommer lidt i form, cykler vi til Ørbæk (det ligger tilpas midtvejs mellem de byer vi bor i) og tilbage igen.Lars interesserer sig meget for whisky (hvem gør ikke det :-)) og er endda medlem af en whisky-klub. Med en af hans whisky-klub kammersjukker tager Lars på en lille privat sprittur til Skotland for at komme rundt til alle destillerierne. På denne tur bruger han desværre så mange penge, at han mener ikke at have råd til cykelturen og melder afbud. Skod! To uger før vi skal af sted får Kurt en forkølelse med halsbetændelse og det hele og hans deltagelse i turen er i fare. Een uge før vi skal af sted, melder Robert afbud! Skod! Han er blevet så syg (den vat-arm), at han holder fri i 3 uger! Jeg ved ikke om det var alle afbudene, der gjorde det, eller Kurt smittede mig, men jeg bliver forkølet; men kan ikke blive hjemme pga. for meget arbejde. Med en hel del te, whisky og masser af sukker, lykkedes det mig at få sygdommen manet ud af mit korpus. Turen bliver alligevel rykket 2-3 dage for at vi; Kurt og jeg de to sidste, er helt raske. Disse par ekstra dage, udnytter vi fuldt ud, da vi opdager, at vi mangler en masse udstyr f.eks.: et telt, kogegrej, mad, cykelbukser, cykelflasker, cykeltrøjer m.m.. Vi køber begge en styrtaske hver, men Kurts special-cykel har for store horn og for bred styrpind til at tasken kan gøres fast. Så må han jo undvære. Af sted uden planlægning.Planlægningen er gået gnidningsløst, for vi har ikke lavet nogen plan, andet end vi skal til Gotland. Kurt og jeg har tilsammen købt for ca. 3000,- til 4000,- kr. udstyr, men det gør ikke så meget, fordi det meste af det kan bruges efter ferien på andre ture eller i dagligdagen.Jeg har fået mit første par "rigtige" cykelbukser. Med dem på ser man ud som en infantilist fra middelalderen! (tights med ble). Sjældent har jeg set noget så usmageligt! Men alle som har vovet at påstå at vide noget om lange cykelture siger at de er absolut uundværlige. Vi vil ikke cykle i Danmark, så vi tager toget til Frederikshavn og derfra en færge til Gøteborg. DSB siger toget kører kl.05.35 og der ikke skal bestilles plads, da det er et bumletog (regionaltog hedder det vist hos DSB). 23/6-1998 Væggeuret var sat til at spille for fulde drøn kl.03.30, men jeg vågner ved en sagte summen et kvarter senere end forventet. Klokradioen tændte korrekt, men der var ikke noget program på den kanal på det tidspunkt. :-/ Jeg er åbenbart ikke den eneste, som kan lide at sove længe om morgen. Jeg har heldigvis stillet alt klar aftenen før, så der er bare ud på cyklen, ind efter Kurt og ind til banegården. Toget er 5 min forsinket, typisk DSB. I toget kan vi for første gang i dag slappe lidt af, men så kommer vi i tanke om alle de ting som vi har glemt. Kurt har b.la. glemt sin bog over hvordan en mountainbike repareres, kædespray og sin hat. Jeg har glemt den ellers udemærkede bog over Gotland, som er grunden til hele denne tur! Flot! Toget kører over den gamle Lillebæltsbro kl.06.10, vi gaber, der er for tidligt, når man har ferie. Vi ankommer rettidigt i Århus, men det er umuligt at opdrive noget varmt at spise kl.08.00. Selv en tur op gennem gågaden kan ikke resultere i andet end to bagere. Skuffende udvalg, Århus. Vi får da hver en Cocio! Guld! Efter en lang togtur, hvor jeg får beskrevet hvert eneste lille by af en meget fuld nordmand, (som ikke skammer sin over at han fornyligt har pisset i sine bukser, for som han siger det: han gjorde det jo ikke med vilje :-/) ankommer vi i Frederikshavn til tiden. Ja, vi kørte med DSB! Frederikshavn er en fed by; god skilteføring, god gågade, flotte kvinder og de har også Cocio! Jeg får købt to par ordentlige cykel-shorts _uden_ ble, så man kan lade sig se i de byer vi skal igennem. StenaLines billetkontor er meget behjælpelig med at vise hvor der ligger vandrerhjem i Gøteborg; som kun ligger 5 min fra færgens anlægge-terminal. Det kunne ikke have været planlagt bedre! :-) Billedet herunder er taget fra færgen medens den stadig ligger i Frederikshavn; der er fart på de små katamaran færger. 
Gøteborg.Ankomsten til Gøteborg forløber uden problemer Vi finder hurtigt et vandrerhjem i gaden Stigbergsliden (pigen i receptionen hed Christina). På færgen fandt vi ud af at svenskerne ikke kan høre at vi er danskere, men tror vi er tyskere eller nordmænd eller ligende, så i receptionen præsentere vi os med vores nationalitet. Prisen: 380,- skr. pr. overnatning for to personer i et fælles værelse hvor 4 andre også sover. Vandrerhjemmet er bl.a. valgt fordi det har en aflåst baggård hvor vores cykler kan være i sikkerhed.Efter at blive indkvarteret, skal vi i byen for at finde et turistbureau og for få noget at spise. Vi går ind på byens turistbureauo for at få nogle kort over den del af Sverige vi har i sinde at kører i gennem. Turistburoet har alt om Gøteborg, men ikke et eneste kort over Sverige! Ikke et! Hvad er det for noget? Et turistbureau er da ikke kun for at informerer om byen det ligger i, men også lidt om landet eller i det mindste de nærmeste par hundrede km. Nej, ikke i Gøteborg. Vi finder en MacDonalds, men det er dog for lavt. Efter 1 -> 1½ times gang rundt i byen, må vi erkende at Gøteborg kun har MacDonals, pizza, MacDonalds, kebab, MacDonalds og MacDonalds. Vi ender med at få et eller andet "meal" i en MacDonalds Ekspress! Skod med stort S,K,O og D! Af sted fra Gøteborg.På vej ud af Gøteborg opdager vi at vores cykelcomputere ikke tæller ens og forskellen er for stor til at vi kan leve med det. Kurt kommer i tanke om at har fået andre dæk på, som er mindre i omkreds end dem hans cykelcomputer er sat til. Vi juster hans cykelcomputer efter min og kører videre. I Gøteborgs morgensol støder vi på en flot gammel fæstning, som vist nok er et gammelt skatte bygning. Med den guld krone er det i hvert fald noget stats- eller kongeligt.
Vi justerer Kurts cykelcomputer 32 gange, checker den på alle leder og kanter; generer en ældre svensk dame, for at få at vide hvilken hastighed, som hendes cykelcomputer angiver. Alligevel passer vores målinger ikke sammen. Jeg er 100% sikker på at min cykelcomputer passer til mit dæks størrelse, så det må være hos Kurt fejlen ligger. Efter at have kørt 30,4 miles den dag, opdager jeg at min cyklecomputer står på "MILES" og ikke "KILOMETER" og det er derfor at vores målinger aldrig kom til ar passe! Når min cykelcomputer nulstilles helt, er default nemlig miles. ;-) Flot Jens! At finde vej er ikke helt nemt med den svenske skiltning. Vi kommer til en rundkørsel hvor der er få skilte. I den sparsomt udskiltede rundkørsel er et skilt, hvorpå der står "CENTRUM". ...Ja, men til centrum af hvad? Vi vælger den vej vi mener er korrekt. Det er selvfølgelig en meget sej bakke vi skal op af. Det bliver hurtigt klart at de gamle landeveje, som følger de endnu ældre jernbaneskinner og sø-kanterne, er dem med de færreste bakker. Et sted ude i skoven, støder vi på en ekstraordinær reklame for en parkeringsplads i skoven. Vi bliver enige om at det er svensk langtidsparkeringsplads i skoven. :-) 
Borås.24/7-1998Byen Borås, som er Onsdagens endepunkt, har en ganske udemærket campingplads hvor vi slår vores telt op. Vi vil lave chili-con-carne på vores medbragte primus, men på vejen ud af campingpladsen, støder vi på en grillbar. Jep, vi spiser for 60,- skr. burger og pomfrit - hver. >:-) Efter maden sol-bader og læser vi lidt for at slappe af oven på dagens strabadser. Nogle skridt fra vores telt løber en colafarvet å hvor en del personer står og fisker. Medens vi ligger og slikker lidt sol, tager Kurt billedet herunder. Jeg, den implicerede, lader billedet stå uden kommentar. 
I nattens løb har de ikke regnet men teltet er vådt indvendigt pga. kondens :-( Vi pakker hurtigt og er af sted lidt over 9. I en forstad til Borås, som hedder Brämhult, gør vi holdt. Solen skinner fra en næsten skyfri himmel og det er næsten for varmt. Vi benytter pausen til at købe nogle kiks til morgenmad og 95 cl. Cocio! Ja, i denne lille svenske forstad i en lille butik (HP et eller andet) har de Cocio i 95 cl. flasker. Det er guld! 10 plus point til Brämhult! Vejret bliver bedre; til det perfekte cykelvejr; sol fra en skyfri himmel og mild vind. Vi har på vores tur endnu ikke mødt nogle myg og kun få insekter. :-) >  
Billederne herover er endnu en af de små pauser (Ja, jeg rækker tunge. :-p). Hatten viser sig at være et vigtigt sikkerhedsudstyr. Uden den ville mine ører blive godt gennemstegte af solen. Når vi hele tiden kører mod øst, for vi også kun sol på højre side, hvilket vi meget hurtigt kan mærke på læggen. Vi må lugte godt, for når vi kører gennem skove, får vi følge af et større antal fluer. Til dem, som gerne vil vide det, så kan fluer i Sverige flyve ca. 20-25 km/t, så man skal cykle hurtigt hvis man vil køre fra dem. :-) I følge Murphy's lov vil det, som kan gå galt også gå galt og det gør det så. Jeg opdager at mit bagdæk syntes at være lidt fladt, så det får lidt ekstra tryk og turen går videre. Efter ca. 10 km, er den gal igen og vi har mistanke til at det kan være en punktering eller en dårlig ventil. Efter endnu 5 km er dækket næsten helt faldt og det pumpes igen. Vi gider ikke lappe cyklen nu, fordi der er kun ca. 30 km til Jönköping, som er dagens mål. Vi kører 5 km, pumper, kører 5 km, pumper, kører 5 km, pumper ... osv., osv., osv. Jönköpings skiltning er som i resten af det Sverige vi har set, nemlig ringe, og vi finder vi kun med besvær vandrerhjemmet. Billederne herunder viser udsigten til den sø vandrerhjemmet ligger ud til. 
Den ellers nydelige afrikan-svenskerinde, der indkvarterer os forstår ikke hvad jeg siger og jeg er nogle gange nødt til at slå over i engelsk. Er det virkelig så lang tid siden denne del af Sverige har været dansk? :-) Kurt og jeg tager op i byen (med nogle almindelige shorts på) for at spise og brænde resten af aftenen af. Vi har begge fået sol men Kurt har fået for meget. På hans arme og ben er der et kontant skæl mellem der hvor cykeltøjet har siddet og hvor der har været bar hud. Det ser sjovt ud og på gaden er der også nogle som trækker på smilebåndet. :-) Medens vi går rundt og leder efter noget anstændigt mad, kommer vi i tanke om, at min cykel skal lappes, ups. To hurtige burgere med pomfrit og tilhørende drikkelse på burgerking (hvor vores sko næsten bliver siddende i det klæbrige gulv) og vi er på vej tilbage til vandrerhjemmet for at lappe min cykel. På vandrerhjemmet møder vi en dansker (en ældre mand på de 60), som fortæller at landsholdet er kommet videre i VM. Han har lige en uges ferie og bruger den på at kører Sydsverige tyndt på sin motorcykel. Jeg smider den T-shirt jeg har kørt med de sidste 3 dage ud, for nu er den ved at udvikle nye livsformer! Under lapningen får jeg mit første myggestik på turen, men jeg fik også myggen; så nu bliver der lidt færre myg i Sverige næste år. Ja, ja, mange bække små ... Herunder ses jeg i lappe aktion! 
Af sted til Vetlanda i vådt vejrVi tager afsted fra vandrehjemmet i Jönköping kl. 9.15, men efter kun 10 min. begynder det at regne. Ikke noget problem, vi har det rigtige udstyr med, for der er aldrig noget i vejen med vejret, kun med vores påklædning. Ja, ja de ord er sagt af en person, som bor på en sydhavs ø og tager hjem med fly når cyklon stormene sætter ind.Kurts regntøj, som ellers har tjent ham godt i flere år, kan lige så godt være en trakt over hans hoved og min styretaske suger vand som en svamp, så min rejsedagbog bliver våd. Vi kommer til Nässjö, hvor Kurt køber sig et nyt sæt regntøj og smider det gamle ud. Han må dog stadig køre rundt med platicposer på fødderne, fordi kan ikke har regntøj til sine sko, som visse andre har været så snu at købe i Spejder Sport før turen. ;-) Medens vi spiser, bliver jeg så kold, at vi er nød til at tage en kop the på et sted, som er rimelig dyr; 13 skr. for en halv kop te. Uha! Det regner ikke mere, men der er så meget fin regn i luften, at vi alligevel bliver våde. Så længe man ikke bliver kold, gør det ikke noget man er våd, så vi kører videre. For ikke at kører på de store landeveje, prøver vi at holde os til de små veje. Disse små veje har fabelagtig natur, men den svenske skilteføring slår igennem når den er værst og vi bliver i tvivl om hvor vi er. Byen Vetlanda, som er dagens mål ligger et eller andet sted syd-øst for os, så den retning holdes så godt det går. På vores vej ud i vildnisset, stopper vi for at drikke en slurk vand, og straks kommer en meget nysgerrig hest travende hen for at se på os. Herunder er et billede af den nysgerrige hest. 
I dag mødte vi 3 cykelister uden for byerne og vi har idag kørt 100 km på 6 timer. Selv på de danske hærveje, møder man flere cykelister under en landskamp! Det eneste kort vi har at kører efter, er 2 sider fra et magasin ala ugebladet, om Småland, så vi spørger efter vanderehjemmet i byen. Man sender os ud i den ene ende af byen, men via en info plakat viser det sig at vanderehjemmet ligger i den stik modsatte ende af byen. Selvfølgelig! VetlandaVanderehjemmet i Vetlanda er lidt dyrere end de fleste, men omgivelserne er meget flotte; masser af græs, træer, søer og vandløb. Værelset er super godt. Det har 4 senge, men vi har det for os selv, Der er adgang til toilet, bruser, køkken med køleskab, komfur, glas, tallerkener, bestik m.m.. Alt er meget rent og nyt. Guld! Vi får endda rent sæt sengetøj og et rent håndklæde hver. Vores cykler kan endda blive låst inde i et skur, så de står sikkert i nat. Der er nogle enkelte regler: Yderdøren skal låses kl.20, sko og overtøj må ikke komme ind på værelserne, men skal tages af ude i gangen. Det er OK og betjeningen er god og venlig. Godt gået KvarnDammens vandrahem i Vetlanda!Vi tager os hvert et brusebad hvor vandet for en gang skyld er rigtig varmt :-). Bygningen er et ældre bondehus eller husmandssted á la det hus fra "Emil fra Lønneberg". Værelset er varmt og vores tøj kan tørre natten over. Tager af sted fra vandrerhjemmet kl.10, men da Kurts bagbremse delvist er gået i opløsning er vi nød til at tage en tur omkring den lokale cykelsmed. Kurt får nogle afstandsskiver og en møtrik, så han kan bremse lidt igen. Jeg køber et par ventiler, fordi jeg har mistanke til at den ene af mine er utætte. To minus point til småland! De kan ikke lave ordentlige franske hotdog og de har ikke Cocio. Skod! Det skal idag være en hvile dag. Turen er kun 55 km; fra Vetlanda til Målilla. Kurt køber en kvart liter juice til 9,- skr! Han finder ud af at det er koncentreret opblandingsjuice. Men det er efter han har taget en slurk. :-D De 55 km tager vi med 20,3 km/t gennem flot grantræs landskab, som Kurt tager nogle billeder af.  
Kurt og jeg har opfundet en ny sport. Den, som først ser en hvid eller rød Volvo, skal råbe det højt før den anden. Der er intet pointsystem og ingen resultater, men fremragende tidsfordriv under turen. MålillaI målilla ligger vandrerhjemmet på Sanatorievej ... uhmm ... perfekt eller suspekt :-/. Det er faktisk et gammelt sanatorie, hvor en lille bygning ved siden af er omdannet til vandrerhjem. Det er et flot sanatorie af den gamle slags. Et kæmpe klods af en bygning 5-6 etager højt med flot dekoreret træ på ydersiden og et stort korrekt vinklet tag med udhæng, så mængder af sne kan glide af og ikke lande lige ved siden af bygningens murer.Der er ingen til at tage imod os, men der en seddel på døren hvorpå der står: "Betjening mellem kl.8.00-11.00 og 19.00-22.00. Hvis I ankommer uden for betjeningstiden, så tag et værelse hvor nøglen sidder i låsen. Der kan betales i den lokale kiosk oppe i byen"! Sådan du! Ikke noget sikkerheds fis der! Stedet har det hele, bad, toilet køkken med ungkale ovn, fjernsyn med parabol, solarie, bordtennis, cykelskur og sidst men ikke mindst en knald rød plys-hjørne-sofa. Hm, gæt hvad der ikke passede ind i det midt-svenske bjerglandskab.:-) Vi tog et billede af en kæmpe natsværmer, som sat på hoveddøren. 
Vi finder et værelse og indkvarterer os selv og tager derefter ned i byen for at betale for vandrerhjemmet, men der fortæller den ældre dame i kiosken at det kan vente til betjeningen kommer i aften. I det lokale supermarkede køber vi ris og brune bønner (hmm) så vi kan spise os mætte. Vi spiser en ordentlig portion mad med ris, bønner, sovs og drikker en flaske cider hver så vi begge næsten får ondt i maven. Medens vi fordøjer, undersøger vi via hæfter og fjernsynets Tekst-tv hvornår færgen til Gotland sejler. Til vores store overraskelse, sejler færgen allerede kl.12 og vi skal lige have kørt 50-55 km først! Ups, skal vi tidligt op i morgen eller hvad? Vi beslutter os for at pakke aftenen før og at stå op kl.7 og kører kl.7.30-8.00. For at få brugt nogle andre muskler, tager vi et par omgange bordtennis. Desværre er der ingen bordtennisbolde, men vi lader os ikke slå ud af sådanne små detaljer, så vi bruger i stedet tennisbolde. Det er svært kan jeg godt fortælle, men jeg vandt alligevel begge gange :-). Om morgnen kl.7 står vi op og får lige pakket det sidste før vi tager af sted. Der er et middelalderligt par, som har holdt andre vågne helle natten med deres skænderi. Kurt har også bemærket dem, men vi har da næsten fået sovet igennem. Den vandrerhjemsbetjening, som vi skulle have betalt til, kom aldrig. I stedet kører vi fordi kiosken for at betale, men den er lukket. Så lægger vi 200,- skr. i et stykke papir og skriver på at det er for vandrerhjemmet rum 3 og at det er os som har betalt og sætter det i klemme i kioskdøren. Turen til Oskarshamn går hurtigt 21,5 km/t med fint vejr. Herunder et billede vi tog på dagens tur. 
OskarshamnBilletten til Oskarshamn - Visby koster 440,- skr. pr tur! for to personer med cykel. Det er dyrere end Frederikshavn - Göteborg. :-(Ombord på færgen hærsker den samme hektiske stemning som på de dansk-tyske sprit færger, men færgen er bare temmelig meget større. For at slippe for al den larm og trængsel, vælger vi at droppe maden og finder i stedet nogle bløde stole i "sky-loungen", hvor der er rigeligt plads, for at læse bøger. Senere finder vi ud af hvorfor der er så god plads i "sky-loungen". Man skal betale ekstra for at sidde der, hvilket vi beklagelig vis glemte. Ankomst til Gotland1. dag på Gotland"Man skal altid have styr på sine enheder!". Sådan sagde min gamle fysiklærer i folkeskolen altid; og havde han stået ved siden af mig nu, havde han med sikkerhed kastet kridtet, voltmeteret eller andet smertefuldt efter mig. jeg havde nemlig fundet et fint vandrehjem lige lidt nord for anløbshavnen "Visby". Jeg havde læst at vandrerhjemmet lå 1,5 km nord for byen. Fint siger vi det klare vi på få minutter og tramper der op ad. På vejen gennem byen bliver vi mødt af flotte ruiner og andre løbende seværdigheder, som distraherer ;-). Efter 3-4 km opdager vi, at vandrerhjemmet ikke er dukket op endnu og rådfører os med kortet. "Der står ikke 'km' som enhed, Jens" ville min fysiklærer have sagt. Nej, der står MIL! (1,5 mil = 15 km!) Vi finder et vandrerhjem i byen i stedet...VisbyVisby er uden tvivl den flotteste og bedste ferieby vi har været igennem på vores tur. Den har de rette elementer: gamle ruiner, meget lidt trafik i den indre by, ordentlige faciliteter, gode badestrande, cykelruter (som er en sjælenhed i Sverige) osv.På hele turen, incl. mad, overnatning m.v. har jeg brugt 1000,- skr., 440,- dkr. (tog Odense - Frederikshavn) og 440,- skr. for færgen Oskarshamn - Visby. For at kunne betale på vandrerhjemmet i Visby, må vi begge op og hæve kontanter i VISA kort automaten, som i Sverige kaldes "Minuten". Jeg har glemt min pinkode!, men jeg kan huske bevægelserne på det numeriske tastatur. Skod, på denne maskine sidder tasterne omvendt end på dem i Danmark! Efter en hurtig gang rokering og vending i hovedet, får jeg den rigtige pinkode indtastet. Når man er i Sverige, skal man smage de svenske frikadeller, som kaldes "kod-bollor". Helt til højre i billedet herunder er hvor både Kurt og jeg får hver en portion kod-bollor med kartoffelmos, salat og tyttebær. Mums :-). Dyrk lige den arkitektoniske charme i den gamle del af Visby! 
På vandrerhjemmet deler vi værelse med en sjældenhed: En svensk cyklende! Han er indfødt på Gotland og kan fortælle om de steder man skal se og hvilke er lidt kedelige. Ud fra den rute vi har tænkt os, fortæller han hvilke ting, som kan ses undervejs. Ruten bliver herefter ændret lidt, efter som vi ikke gider at se de samme skovtræer i 60 km :-/. Kurt tager ned i fjernsynsrummet for at se VM-landskampen, hvor Danmark - ? spiller (Danmark vandt 4-1). Ja, rigtigt gættet jeg kan leve uden fodbold. :-) "Gotlandsleden"Rundt om Gotland er en cykelrute kaldet "Gotlandsleden", som vi følger på vores tur ud af Visby den næste dag. Ruten er meget cykelvenlig selvom der er en del bakker. Herunder ses et billede som vi tog lidt ude for Visby.
Nord for Visby, en 15-20 km tager vi en tur med ned i "Lummelunda grotten", som siges at have flotte drypstens huler. Herunder ses et billede inde fra hulen. 
Okay - der er drypsten og selvom der er mange, så er de på størrelse med dem mine de gamle har i deres fugtige kælder. Det var lidt tamt, men vi får 2 gratis postkort og afkøling for i forhold til de 28 grader C udenfor er der er skide koldt nede i hulerne, mellem 8 - 10 grader C. Brrrr. Vi kører videre nord på til et fiskeleje, som hedder "Lickerhamn", hvor der er nogle store kalkklitter og kalksøjler. Søjlerne er så langt væk, at vi ikke gider gå der hen og tager i stedet et billede fra havnen. 
På vej til byen hvor vi har i sinde at spise til middag, får vi for første gang på hele turen medvind! Over en 15-20 km lang strækning kører vi med en gennemsnitshastighed på 30-35 km/t og det med oppakning! I "Kappleshamn" nede på havnen får vi den bedste mad vi har fået i lang tid; "Hjemmelavede Spagetti med kødsovs" og det er billigt. :-) Efter at have fordøjet, kører vi langs kysten på en grusvej. 
Snart opdager vi at stranden ser lidt mærkelig ud og går ned for at se nærmere. Hele stranden, med en længde på ca. 10 km og op til 300-400 meters brede, er sten-opfyldning fra de enorme kalkudvindnings fabrikker i nærheden. Det er alle de hårde sten, som er tilovers når al kalken er udvundet. Efter kun et par minutter på stranden, har vi en favnfuld forsteninger, som tidligere har ligget i kalklagene. Her et billede af mig som "strand-arkeolog". 
Vi kan selvfølgelig ikke tage 10 kilo sten med i vores oppakning, så vi udvælger 2-3 små forsteninger. Jens punktere igen! Af den flænge i dækket, som den første punktering efterlod, er en ny sten kommet ind. :-( Vi pumper så hårdt vi tør og jeg kører så langt/hurtigt jeg kan på en pumpning. Det viser sig at jo hurtigere jeg kører, jo mindre luft kommer der ud. Det kan man da kalde en motiveringsfaktor af format! BungevigenPå det dyre turistkort vi har investeret i er der angivet fire ting i Bungeviken: Vandrerhjem, badestrand, spisested og camping.Ja, okay, standen er der da; men resten er lukket, slukket og væk. Skod! Her et billede. 
Vi får vand hos en lokal, som fortæller, at stedet har været lukket i tre år! Hvad er det for noget med den svenske turistforening? Lidt ufrivilligt kommer vi til at campere i det fri. Vi skal begge reparere vores cykler, for Kurts bagbremser skal justeres og jeg skal lappe - igen. Medens jeg lapper cykel (billede) 
prøver Kurt sit held med at lave mad vha. primusen og en af vores medbragte tørmad poser. Vi kan oplyse at oksekød, når det kommer ud af en tørpose, smager som gammelt skolæder - brugt skolæder!. :-( Medens vi står og spiser, ser vi ind i skoven og ser at hele skoven bevæger sig. Der er millioner, milliarder ... fantilioner af myg og andre flyvende insekter i luften. Heldigvis har vi forudset dette angreb og har taget det svenske muggebalsam på og der er kun 4-5 myg omkring os men de rører os ikke. Kurt sover i teltet med al bagagen og jeg under mit militær-regnoverslag med myggebalsam på strategisk udvalgte steder. Vi sover begge fint når man ser bort fra de par gange vi blev vækket at krager, som udførte territorial klagesang i træerne lige over os i nogle minutter. Næste morgen tager vi af sted uden morgenmad; vores plan er at spise i den nærmeste by. Vi kører 15-20 km før vi støder på en større by, men om den har et anstændigt sted at spise, neeej. Vi kører videre og kommer igennem Batman's by (næsten); vi tog et billede. 
Først efter 25-30 km dukker en udtrådt campingplads op. Den tilhørerende kiosk har en forbavsende god bagget; desværre har de kun én, så Kurt må nøjes med en burger. Efter min bagget får jeg også en burger. :-) Mums. Efter at have slået mave, finder Kurt ud af at her er kun nogle lettere uhumske tør-klosetter. På turen ned af østkyst, følger vi "Gotlands leden" og kommer derved ud på nogle små skovstier hvor vi mange gange ikke kunne se frem pga. bevoksningen; her et billede af Kurt. 
Ude på en halvø, prøver vi at finde den cafe den indfødte på vandrerhjemmet i Viby snakkede om, men uden held (vi ledte ikke meget, da det var ved at blive sent og vi begge var meget trætte). Når vi endelig kommer til campingpladsen i Lj.....? har vi i dag tilbagelagt 120 km. Puha da. Campingpladsens badefaciliteter er meget skuffende. Man skal kaste en enkrone gennem en revne i badeværelsevægen og får herved en tienedel af den normale brusevandsmængde ud, i form af støvregn - i 30 sekunder... skod! Kurt vidste ikke til vandets varighed og havde kun taget én enkrone med. Han fik ikke et brusebad. Han går i stedet, næsten splitternøgen, ud på campingpladsens indkørsel, rundt om huset, ind til nogle håndvaske for at blive vasket. :-D Jeg tager ti enkroner med. Vi har stort besvær med at vælge stedet hvor telt skal slås op, for der er kæmpe svenske skov-myre overalt. Til sidst må vi nøjes med et sted, som er knap så angrebet, men vi kan alligevel ikke gå med bare fødder for de små sataner bidder som bare pokker. :-/ I dag sover vi længe, fordi turen i dag ikke bliver så lang, kun 70 km.. Vi kører over til vestkysten for at se nogle klippeformationer på to øer, Store Karlsø og Lille Karlsø. Lige før vi kommer derover, kommer en tågefront ind over kysten. Idet tågen rammer os, falder temperaturen brat flere grader og vi er nød til at stoppe for at tage lange bukser og regntøj på for ikke at fryse. 
Når vi er kommet ud til kysten og skal se øerne, kan vi selvfølgelig ikke se en hat pga. tågen. >:-( Tågen i sig selv er da også seværdig, for den er så tyk at man kan se den komme flydende ind over stranden og ind mellem træerne i store totter. Kurt tager et billede og idet han pakker kameraet ned spørger han "Har du set filmen 'Tågen'?" Tågen ser faktisk lige sådan ud! Vildt guld! :-) Vi kommer lidt væk fra kysten og tågen letter. 
På vej til campingpladsen i "Klintehamn", stopper vi ved et stort gravskib, for at se nærmere. Jeg tager nogle kiks med på min rundttur omkring skibet. Det er en fejl! Der går nemlig heste inde ved gravskibet. Jeg kan oplyse til dem som det måtte interesser, at heste er meget glade for Digestive kiks! Efter at jeg, opfordring af hesten selv, giver den en kiks bliver den ved mad at gå ind foran mig for at få flere kiks. Da den begynder at puffe til mig, må jeg flygte ind i stenringen, som udgør gravskibet. Kurt tager nogle billeder. Herunder går hesten ind foran mig for at få en kiks mere. Ved siden af er der zoomet lidt ind. 
Efter at hesten har fået en kiks, har jeg lidt fred. 
Men hesten kommer tilbage og jeg hopper ind i gravskibet. 
Her er nogle flere billeder, som vi tager på turen på langs Gotlands vestkyst. 
I Klintehamn, en by op ad vestkysten mod Visby, spørger Kurt det lokale turistkontor angående togene fra Oskarshamn og Stokholm, men det ved de ikke noget om og de kan heller ikke finde ud af det. De henviser til et specielt booking-kontor i Visby. Det tager ca. 20 min. for der kommer nogen betjening i receptionen på Warfholm camping i Klinteholm. Selve campingpladsen har én stor fordel, ingen myrer! Derimod er der en del myg, som vi hurtig klarer med den fantastisk effektive antimyg rollon. Bruseren er også fin, selvom den koster 5,- kr. Om morgnen når Kurt at få 5-6 myggestik før vi tager af sted; jeg havde taget lange bukser på. :-) På vej tilbage til Visby, vil Kurt se Pippi Langstrømpe huset, Villa Ville... etter eller andet, men vejret er så koldt og vi er så trætte, at vi ikke gider da afkørslen endelig kommer. Tilbage i VisbyVi tager ind på det samme vandrerhjem vi var på da vi, for snart en uge siden, ankom til Visby. Desværre er receptionen først bemandet kl.17.00 og kl. er nu 11.00. Skod! Vi bliver enige om at finde et andet vandrerhjem, som ligger tættere ved havnen. Og så kommer vi begge i fængsel! Herunder nogle billeder af fængslet.
Det viser sig at vandrerhjemmet er det gamle lokale fængsel (indtil for 3 år siden) uden den helt store ombygning. Det er meget små værelser og der er kun ét badeværelse på hver sal og den er fælles for mænd og kvinder. Hvor hyggeligt! :-) Fordi det er den sidste dag på Gotland, går vi som nogle rigtige siteseeing turister lidt rundt på havnen og bymuren for at tage nogle billeder.  
 
Selvom der holdes fest udenfor fængslet om natten, får vi en relativ god nats søvn i fængslet. HjemadSpecielt fordi vi skal op kl.5.30, har vi købt et billigt vækkeur, men når det ringer ved 5.20 tiden, slukker Kurt for uret og lægger sig til at sove igen! Heldigvis vågner jeg et kvarters tid senere og får os ordentlig op. :-/Ingen problemer med færgen fra Visby til Oskarshamn. Da vi ankommer til Oskarshamn, tager vi hen på togstationen, men her får vi fortalt at svenske passagertoge ikke kan transporterer cykler!. Her begynder mareridtet. Cyklerne bliver behandlet som et hvert andet stykke stort POST! Med nat-gods-toget efter passagerne, som er kørt i forvejen. Man kan så pænt få lov til at vente i ankomst-byen til ens cykel ankommer med posten - forhåbentlig! SKOD * 3! 50 minus point til den svenske "jernbanen"! Detalje: Det med at sende cykler som post kan man kun i de større byer og den by vi er i, Oskarshamn, er ikke en sådan, så den mulighed har vi slet ikke. For at komme til en by hvor cykler kan sendes med post, skulle vi cykle 100-110 km til Kalmar:-( Endnu 20 minus point til den svenske "jernbanen"! Vi leder efter skilte, som viser hvor busstationen ligger, men der er ingen - overhovedet. Tre-fire sagesløse svenskere bliver udspurgt før vi finder stationen. Her begynder forsætter mareridtet. Den ellers imødekommende mand bag skranken kan oplyse at busser tager cykler med ... måske ... og næsten. Det viser sig at Sverige aldrig (som i Danmark) har løst problemet med transport af cykler! Vi spørger hvordan man bestiller plads til cyklerne på busserne. "Snildt," siger manden bag skranken, "det kan bestilles og betales hos mig, men hvis der ikke er bagage plads til cyklerne, kommer de ikke med" Det forstår vi godt, for det der med at to fysiske ting optager det samme fysiske rum på samme tid ikke kan lade sig gøre har vi hørt om. " Og forresten," tilføjer manden bag skranken, "hvis cyklerne fylder for meget når nye passagers bagage skal have plads, kan I blive smidt af". FOR MEGET!!! Hvad er det for nogle bananrepublik ligende tilstande i den svenske transport sektor !?! Endnu 20 minus point til det svenske transport system. På busststionen opdager Kurt en bus fra et privat selskab, som kører mellem Stokholm og Malmø. Vi ser, at bussen er halv fyldt, men spørger alligevel, meeeget pænt, om der er plads til to danskere og deres cykler hele vejen til Malmø. Plus til det private busselskab; chafføren har en meget detaljeret bog over hvor mange kommer med hvornår på ruten og hvornår nogle stiger af. Efter et grundigt gennemløb med en del mumlede hoved-regning, siger han: "Ja, det går da.". Oh fryd og grønne skove, en bus helt til Malmø. Pris 480 for 2 personer og 2 cykler plus bagage. Cyklerne må vi selv få bugseret ind i et højt liggende last rum, men det klares snildt. Turen tager ca. 6 timer og vi bliver ikke smidt af. :-) Bussen stopper næsten ved siden af hurtig færgerne til København, som sejler kun 5 minutter efter og vi plus vores cykler er kommet med. Ombord er der en hel del svenskere med temmelig godt humør; der er vist en del alkohol i blodet. Vi får selv en frikadelle med kold katoffelsalat og lidt sodavand. Ankomsten i KøbenhavnEfter kun 45 minutter er vi i København, hvor der er vildt gang i gaderne pga. VM-landskampen Danmark-Brazilien, som vises på en stor-skærm på rådhuspladsen. Kurt vil ellers godt ind på pladsen bare for et kik, men da han ser hvor mange mennesker der er i gaderne, beslutter vi os for at komme med et tog til Odense hurtigst muligt. Vi kommer med et IC-tog, som snildt tager cykler med for kun 15,- kr ekstra. Hører I det derover i Sverige?!? Så nemt kan det gøres!Toget kører kl.21.00 og ca. 5 minutter efter får vi, af en lettere ophidset togchaffør over samtale anlægget til hele toget, at vide at Danmark nu fører 1-0! :-) Man kan spørge sig selv om togchafføren nu er helt koncenteret på sit arbejde. :-) Ankomsten til OdenseI Odense, går vi ud gennem den gamle banegård, da det er nemmere. Da vi kommer ud ser vi at også i Odense er der opstillet en storskærm, nemlig i Kongens Have. Også her er der en masse mennesker. Kurt siger: "Magnus og Gud er med garanti derover lige nu med en øl i hånden". (Magnus og Gud = to af vores kammersjukker) Jeg ser over på menneskemængden og siger "Jep." som er det eneste jeg kan sige dertil. Vi er begge for trætte til at deltage i festen og følges ad et stykke før vi cykler hvert til sit; hjem for at slappe af i mindst 1½ dag, for på Mandag skal vi på arbejde igen. Sidde på arbejdet i 40-50 timer om ugen foran en computer. Jep, en cykelferie i Sveriges skove var lige sagen.Km cyklet ialt: ca. 750 km over 9 dage Erfaringer og råd af denne tur:
Korrekturlæst d. 10. Februar 1999 af Katrine Urth. |