Logo Sigersted On Net
Forside
Rejsebeskrivelser
Sverige (Cykel)
Jylland 1 (Cykel)
Jylland 3 (Cykel)
Maderia (Vandre)
Afrika (Charter)
Egypten (Charter)
Mexico (Charter)
Nykøbing * 3 (MC)
Isla Margrita (Charter)
London (MC)
Nord om Nordsøen (MC)
Kalmar Tour 1 (MC)
Kalmar Tour 2 (MC)
MC
BMW F650GS (2005)
Honda CB450S (1987)

Honda CB450S årg. 1987 - min første MC :-)


Den 2002-03-08 købte jeg min første MC; en Honda CB450S fra 1987 for 24590,-dkr uden garanti, købt som beset. Herunder nogle billeder.
imgp2121.jpg imgp2121.jpg

At købe en MC uden garanti er som regl og var også en fejl. "Jamen ham jeg købte den af sagde ...". Ja, i min købeiver smed jeg en hel del hemninger og fornuft overbord.
Det er ikke en dårlig MC men generatoren/laderen er i stykker og (siger min mekaniker) kan have været det i længere tid. En reperation til ca 9.000,-dkr! På en MC til under 25.000,-dkr! Skod! Hvis ham gutten i Ryslinge som jeg købte den af vidste af det (han var MC ekspert) er jeg blevet røvrendt ;-(
At generatoren ikke virker betyder at batteriet bilver afladt når jeg kører en tur. Dvs hvis jeg kører en tur på 4-5 timer, kan jeg ikke starte den igen for så er der ikke mere strøm på batteriet.


2003-08-17
Det tog 1 år for at finde et firma som ville genvikle min stator og vel at mærke også give garanti på arbejdet. Det blev et tysk firma Motorrad Technik München som ser ud til at kunne deres kram. Honda CB 450 er der åbenbart ret mange af i Tyskland og de havde flere statore af samme mærke og årgang som min på lager.
Jeg købte både en genvilket stator og en ny ensretter. De tog min gamle stator i bytte som de så sætter i stand og sælger videre. Jeg fik ca 700,-dkr for min gamle stator. Det kostede 3000,-dkr for det hele incl. pris på dele fra Tyskland, forsendelse frem og tilbage og prisen for at min mekaniker her i Danmark pillede delene ud af maskinen og satte dem i igen.
Det er er ca 1/3 af prisen for hvis det skulle laves i Danmark med orginal dele.


2004-06-30
I min sommerferie tog jeg på en tur til London som gik ned gennem Tyskland, Nederland, Belgien, et lille stykke af Frankrig og under Eurotunnlen.
På motorvejen i Belgien fik motoren en mærkelig lyd og motoren syntes at miste noget kraft. Da jeg kom hjem kunne min mekaniker fortælle at det var en juseringsskruge som var blevet "spist". Det foråsagede at en ventil ikke blev styret korrekt. Heldigvis en relativ nem og billig reperation. Ved samme lejlighed blev ventilerne justeret.
Tid: 2 dage. Pris: 1700,- dkr.


2004-10-07

Honda'en: Solgt som spild-olie, gammelt jern og brugte reservedele!


På en tur omkring i det fynske landskab lavede MC'en pludselig en voldsom lyd. Det lød som om en affandskværn forsøgte at spise motoren. :-(

Hurtig trak jeg koblingen men det hjalp ikke meget - hurtig ind til siden og slukke motoren. (Man skulle nok have slukket motoren med det samme og ikke ventet!)

Min far som er gammel bil-mekaniker kom forbi og skulle lige hører. Jeg startede kortvarigt MC'en og da han hørte "lyden" spærrede han øjene op, trådte et skridt væk fra MC'en og udbrød "Føj da!".
En ladvogn fra TOP-Hjælp (TopDanmark) transporterede MC'en til mekanikeren. Den kom heldigvis ret hurtigt; ca. 30 min. efter jeg havde ringet. Honda_på_lad
Selvom det var søndag kom mekanikeren ud (han bor ved siden af værkstedet) og skulle lige hører om det nu var så galt som jeg beskrev. "Prøv at starte den." sagde han. Lige så snart han hørte lyden fra motoren som kan beskrives som "metal-salat" lavede han et ansigtsudtryk som var en blanding af smerte og opgiven og råbte han "Sluk! Sluk for den!".
Honda'en var dermed erklæret uden for hvad der kan betale sig at bruge flere penge på.

Jeg havde et par måneder tidligere besluttet at købe en ny MC til næste år så jeg vil ikke bruge mere tid eller flere penge på denne alderende MC.

Min mekaniker købte den som beset (og behørt) for 7000,- dkr.
For ca 3 år siden købte jeg den for ca 24.000,- dkr og har i de 3 år ca brugt 12.000,- dkr på reperationer og slid-dele. Et "tab" på 29.000,- dkr på 3 år.
Jeg skriver "tab" i anførselstegn da de mange fornøjelige kører timer på MC'en helt sikkeret får regnskabet til at se pænere ud! :-)




Honda CB450S råd, tips & tricks

Olie stand
Pas på!
Olie standen på enCB450 skal aflæses UDEN at oliepinden skruges helt i!
Det opdagede jeg da jeg fik fat i instruktionsmanualen. Hvis man skruger olie-pinden/proppen helt i når man aflæser oliestanden, ser det ud som om ens olie er i top hvor man faktisk mangler 33%. I en nyhedsgruppe læste jeg at man kan brænde en CB450 af når man presser den medens den mangler 25% olie. 8-(
Check oliestanden tit på en CB450.
snip fra CB450 manual
Handskerum CB450S (og CB450N?) har et handskerum. Det er i venstre side under panelet lige ved siden af luftfilteret. Her er der lige plads til et lille måle apperat og lidt værktøj. Eller et par handsker ...
Vægtafgift CB450'ens vægtafgift er ikke overvældende; ca. 580,-dkr om året.

Motorcykel info generalt

Reperation af MC At få en autoriseret mekaniker til at reparere ens MC er sværer end man skulle tro; mærklig nok.
Mange autoriserede MC forhandlere vil ikke reparere gamle motorcykler; de vil ikke en gang rører ved dem.
Et af argumenterne er at hvis de ser på en fejl, springer 5-10 andre fejl frem. Det skal jeg ikke kunne sige om det er tilfældet men så kunne de jo fortælle kunden om fejlene hvorefter kunden kunne afgører om disse andre fejl også skulle laves eller ej.
Jeg har ladet mig fortælle at der er en anden grund til at MC forhandlerene ikke reparere gamle MC'er. Det er fordi ellers får de ikke solgt nogle nye motorcykler. Det kan der jo være noget om, for jo længere tid den gammel MC kører, jo længere kan man jo vente med at købe en ny MC.
Men hvor gammel må en MC så være før 'de autoriserede ikke vil rører ved den? 15 år? 10 år? 5 år? De kunne jo sætte en grænse på 1 år. Så ville de i hver fald få solgt noget! :-/

Så må sådanne nogle som mig med en gammel MC finde en 'gammel dags' MC mekaniker som kan reparere min motorcykel. Dette er heldigvis ikke noget problem da der i Danmark er mange gamle MC'er. Og jeg har ind til nu haft gode erfaringer med 'de uautoriserede'.
Ja, det er ikke sådan med de danske afgifter. Man skal betale mere og mere skat (kaldet det ene eller andet) samtidig med at der indføres brugerbetaling. Men det er et helt andet emne som ikke hører hjemme her ...


Honda CB450S info

Benzin økonomi Selvom min CB450S snart er 18 år gammel, så kører den ca 17-21 km/l. Alt efter ens kørerstil.
Tekniske data
(fra MC Revyen 1988)
Top-hastighed 175 km/t
Acceleration 0-100 6,3 sek
Brændstof forbrug 16,0 km/liter
Motor 2-cylinfret, 4-taktstwinmotor. Luftkølet. Overliggende knastaksel. Vippearme, 6 ventiler, 3 pr cylinder.
Slagvolumen: 447 cm2, Boring/slag 75,0/50,6 mm.
Maks effekt: 43,5 hk (32kW) ved 9000 o/m.
Maks drejningsmoment: 38Nm (3,9kpm) ved 7000 o/m.
Kompresion: 9,3:1. Littereffekt: 97,3 hk/l.
Karburering: 2 stk Keihin. Venturi-Ø: 31 mm CV-typ, rundt spjæld.
Vådsumpsmøring, oliekøler.Kædetrukket balanceaksel.
Transmission 6-trins gearkasse. Kopling: Flerpladet. Våd. Primærtræk: Tandhjul. Sekundærtræk: Kæde. Total-gearing: 6,20:1 Starter: Elektrisk.
El-system 12 volt. 160 watt vekselstrømsgenerator. Tænding: Elektrisk. Forlygte: Ø 180 mm, 60/55 watt, halogen.
Stel Rørramme. Dobbelt, åbent. Bred type, medbærende motor. Rør: Rundt. Materiale: Stål.
Stel-geometri Kronhovedvinkel: 63,0 grader. Efterløb 107 mm. Akselafstend: 1400 mm.
Affjedering for Hydraulisk teleskopgaffel. Gaffelbin: Ø 35 mm. Fjerdervandring: 140 mm.
Affjedering bag Konventionel med svinggaffel og 2 dæmperben. 5-trings justerbar fjederforspænding. 3-trins justerbar dæmpning. Fjedervandring: 110 mm.
Bremse for Hydraulisk. 2skiver. Ø: 260 mm. Caliperhus. Flydende. 4 stempler.
Bremse bag Mekanisk. Tromle. Ø: 140 mm.
Hjul for Fælg Ø:1,85" x 18". Støbt. Dæk: 100/90
Hjul bag Fælg Ø: 2.15" x 18". Støbt. Dæk: 110/90
Mål og vægt Totallængde: 2110 mm. Sædehøjde: 790 mm. Frihøjde: 160 mm. Tør vægt 169 kg. Tankkapacitet: 17 liter, heraf 3,5 liter i reserve.
Vægt/kraft forhold 3,86 kg pr hk (5,25 kg pr kW)