Logo Sigersted On Net
Forside
Rejsebeskrivelser
Sverige (Cykel)
Jylland 1 (Cykel)
Jylland 3 (Cykel)
Maderia (Vandre)
Afrika (Charter)
Egypten (Charter)
Mexico (Charter)
Nykøbing * 3 (MC)
Isla Margrita (Charter)
London (MC)
Nord om Nordsøen (MC)
Kalmar Tour 1 (MC)
Kalmar Tour 2 (MC)
MC
BMW F650GS (2005)
Honda CB450S (1987)

Nykøbing * 3

MC tur i Danmark

I år (2003) har jeg til September ikke holdt sommerferie endnu og min MC er lige blevet lavet så den kan kører mere end 60 km ad gangen så jeg skal på MC-tur!

Da min MC er en ældre sag (Honda CB 450 S fra 1987) og det er første gang jeg skal på en længere tur med den, vil jeg holde mig inden for Danmarks grænser.
Turen er egentlig for at "teste" min MC's langturs-egenskaber.



Planen er som følger:
Jeg skal igennem alle tre Nykøbing byerne uden at kører på motorveje. Over natning skal enten være camping eller vandrehjem. Turen starter og slutter i Odense og må kun vare 3 dage.


Grunden til at turen kun må tage 3 dage er at jeg skal være hjemme i Odense igen til d. 6. September til den første H.C.Andersen MC parade. Den må man jo ikke gå glip af. :-)



Dag 1


Da jeg ikke vil kører på motorvej, kan jeg ikke tage Storebæltsbroen hvilket er fint nok for så får jeg køret af de sjove mindre veje. Jeg tanker MC'en helt op i Odense; så er det lidt nemmere at se hvor langt MC'en kører på literen.

Ærø

Fåborg-Søby færgen.
Jeg kører fra Odense ved 10 tiden mod Fåborg fordi jeg skal til Ærø først for at besøge min onkel og tante som har købt hus i Marstal. Fåborg-Søby færgen har de sædvanlige mangel på MC faciliteter. Sikring fa MC under overfarten består af en lastbil dæk klods og et flosset reb som bindes fast i MC'en og færgen. "Indkvarterings-matrosen" er dog yderst behjælpsom i dette foretagende.
Ombord på den lille færge får jeg noget at spise og en ½ liter kakaomælk. Da jeg skal betale giver jeg "indkrævnings-matrosen" mit plastickort; han trykker på sit apperart og jeg får lov til at betale 427 kr for en retur billet. "Var det ikke lige i overkanten?!" spørger jeg. "Hov, det var vist forkert." siger indkrævnings-matrosen som allerede har trukket beløbet på mit kort! :-/ Formuen bliver krediteret ind på mit kort igen og den rigtige pris på 216 kr for en retur billet bliver betalt.

Ærø.
Selvom vejene er herlig snoet på Ærø, er overhalingsmulighederne ikke mange på de små veje og jeg må mere end en gang tøffe bag en bus eller en traktor. Ellers en fed ferie ø. Hos onkel og tante får jeg nogle håndmadder, noget kola og en del snak.
Da jeg skal kører 1 time senere for at nå færgen, kommer onkel med lidt negativt "Bummme, brumme ... besøg kun 1 time .... brumme ... for dårligt ...". Ja, det er det egentligt men jeg skal jo nå min færge og jeg kan jo komme igen på et senere tidspunkt hvor jeg ikke er på MC-tur! Onkel: "... brumme, brumme".

Ærøskøbing-Svendborg færgen.
Jeg havde tænkt mig at tage Marstal-Rudkøbing færgen men den er i dok så jeg må tage Ærøskøbing-Svendborg færgen i stedet. På denne færge er MC-forholdene endnu værre. Her er kun en flosset reb og ingen som anviser en plads og ingen som hjælper. Humm, så må jeg vel parker hvor jeg vil. Så tænkt, så gjort. MC'en bliver bundet fast til færgen og en bil parker meget tæt på og jeg tænker "Fint nok. Hvis MC'en skulle vælte, falder den ikke så langt." :-)

På færgens passagerdæk spørger en ældre mand hvilken størrelse min hjelm er. Det er fordi han ikke har kunne finde en hjelm som er stor nok til hans hoved og han syntes at min hjelm ser stor ud. Nu er min hjelm ikke særlig stor men den ser sådan ud fordi fordelen er opklappelig. Han for lov til at prøve min hjelm an men ak, han kan ikke få den ned over hovedet. Han kan dog se det smarte med den opklappelige fordel for så kan man ligesom vride hjelmen åben når man tager den på.


Kører fra færgen i Svendborg til færgen i Spodsbjerg på Langeland. Desværre ved jeg ikke hvornår færgen i Spodsbjerg sejler så på et stykke motortrafikvej på Langeland hvor der er plads og ingen andre trafikanter får MC'en lidt håndtag. Da jeg ankommer til færgen i Spodsbjerg, viser "håndtags-manøvren" sig at have været en god ide da jeg ankommer ca. 15 min før man skal kører ombord på færgen.
Pris for mig og MC'en: 125kr.
Færgeturen Spodsbjer-Tårs er kortere end jeg havde regnet med. Turen vare kun ca. en time.

Lolland

Da jeg kører over Lolland opdager jeg en del seværdigheder som man egentlig burde stoppe og se hvis denne tur ikke var for at "teste" MC'ens langturs-egenskaber. Seværdigheder som Knuthenborg parken og en masse af gamle borge og byer som ligger hernede. Nå, det må man se en anden gang.


Nykøbing Falster

Vandrehjemmet i Nykøbing F. er åbenbart hemmeligt og efter jeg i en time har kørt rundt og ledt efter enten et vandrehjem skilt eller et bykort spørger jeg to personer som jeg ved både har tid, kender byen og som er mere end villig til at snakke. Jep, på byens tov har jeg fundet to af dem som er lidt for glade for bajere. :-) Efter en længere forklaring med en del armfægteri, hik og et enkelt bøvs kører jeg i den retning som der blev peget. Da jeg kører derfra tænker jeg: "Hum, hvordan var det lige jeg skulle kører?". Den noget tvivlsomme vejbeskrivelse viser sig dog at være bedre end jeg frygter. Jeg kommer til en bandgård ... Ha!, det sagde de noget om, Ja, til højre forbi bandgården, ja, og så under viadukten og lige ud til man møder en Q8 tankstation. Sørme, der er en Q8 tank! Til sidst lykkedes det. Vandrehjemmet er fundet!
Pris for et værelse for mig selv men eget bad: 230kr + 45kr for morgenmad.


Dag 2


Spiser morgenmad på vandrehjemmet ... mmmm .. juice og spegepølse. Kommer af sted kl.9.45. Får tanket første gang siden Odense. Har kørt præcis 200km på 9,77l => 20,5 km/l. Ja, ikke dårligt for en 16 år gammel MC med både sidetasker og top-pakning og en ... "vel-polstret" MC-list. :-)

Kommer nemt ud af Nykøbing F. og kører imod Vordingborg og Storstrømsbroen for at undgå motorvejen. Storstrømsbroen er lang og så humblet at jeg er nød til at stå på fodhvilerne. Det er jo lige før man skulle have en offroader!

Kommer problemløst gennem Vordingborg og Næstved og kører imod Ringsted hvor jeg skal finde byen Sigersted.

Byen Sigersted

Byen Sigersted må være hvor mine aner kommer fra. Det er fordi man tidligere ved lov skulle tage navneforandring så man havde et stednavn i sit navn fordi alle ellers hed Hansen, Jensen osv.
Jeg bliver lidt overrasket da jeg lidt uden for Ringsted ser et stort skilt til Sigersted. Jeg har aldrig vidst at Sigersted var en rigtig by med hvidt byskilt men at det i stedet var noget ala "4 huse og et fælles lokum"-ting. Nykøbing*3 Nykøbing*3
Byen Sigersted er da heller ikke stor men alligevel en rigtig by selvom jeg ikke så nogen indkøbsmuligheder men det er nok ikke så mærkeligt med en by som Ringsted liggende under 5 km væk
Nykøbing*3 Nykøbing*3 Nykøbing*3

Da jeg ikke så gerne vil ind i Ringsted og bruge tid på at finde rundt inde i byen kører jeg imod Sorø og drejer af mod Holbæk.
Her holder jeg en pause på en rasteplads lige uden for Sorø.
Nykøbing*3
Jeg kommer desværre ind i Holbæk som har et slags festival som kunne kaldes "Store-vej-arbejds-festival" for der er vejarbejde overalt hvor jeg kommer frem. Efter at have holdt for både rødt og grønt 3-4 gange i kryds fordi der er kø på den anden side, beslutter jeg at kører tilbage ud af Holbæk igen og kører af de små veje uden om byen.

Turen mellem Holbæk og Nykøbing Sjælland er ret flot jeg nyder landskabet efter det irriterende Holbæk.

Nykøbing Sjælland

Nykøbing Sjælland er ikke så stor som Nykøbing Falster men den har dog alt hvad en by skal have inkl. en rolig havn hvor jeg lige får en slapper.
Får tanket MC: 178km på 7,5l => 23,7 km/l. Halløj! Den gamle MC er glad for de lange stræk i det høje 6. gear med lave omdrejninger. :-)
Nykøbing*3

Kører imod Sjællands Odde for at tage færgen til Århus. Da jeg ankommer til Odden er færgen lige sejlet for 20 minutter siden og sejler først om 1½ time igen. Æv.

Da færgen endelig kommer sidder jeg ved et af de små borde ved siden af holdepladserne. Jeg har en radio i øret, rugbrødet og pålægget fremme og min lille håndcomputer sluttet til et tastatur for at skrive rejsedagbog.
Nå, tænker jeg så må jeg vel heller se at så pakket igen. Jeg har ikke travlt da alle de 3 færger jeg har været med de sidste par dage; der har MC skulle sidst ind.

"Indkvarterings-matrosen" står henne foran alle bilkøerne og laver ingenting. Det viser sig at han venter på at der skal komme den motorcyklist som han vil have ind i færgen først. Ja, gæt hvem der er, Nemlig, mig, som kommer med bla. en rugbrødspakke dinglende i hånden. Nå, jeg får min hurtigt samlet men lige før jeg skal til at sætte mig op på MC'en kommer indkvarterings-matrosen med en spydig bemærkning (om end lidt berettiget): "Har du tid til at kører?!". Sådan du!. Nu er jeg som regl (læs: altid) med på spydigheder så jeg siger: "Joo", sætter mig stille og roligt op på MC'en, sætter tændingsnøglen i, drejer tændingsnøglen, starter MC'en, kigger på indkvarterings-matrosen og spørger: "Hvor skal jeg kører hen?".Indkvarterings-matrosen set lidt opgivende ud og peger med en noget anstrengt bevægelse med armen mod færgen. Jeg tøffer alene ombord på færgen som den første. :-)

Der er mange mennesker med færgen og der er en del larm fra folk og børn.


Århus, by myldretid

Færgen ankommer lige til Århus' myldretid og det tager ca. 20 min bare at komme ud af havnen pga. nogle stupide lyskryds. Det tager endnu 20 min for at komme ud til ringvejene hvor man må kører 60 og endnu 20 min for at komme helt ud af byen. Skod.

Endelig landevej igen om end med en del lastbiler men det gør ikke noget for herude er der ingen problemer med at overhale. :-) Nnnaaaaannnn.

Jeg kører mod Viborg og kører forbi Tange sø som er ret flot. Selve Viborg kører jeg lige igennem og videre mod Skive, som har en omfartsvej til lastbiler ... og MC'er som ikke vil ind gennem byen. :-) Efter Skive er det vejskilte til Nykøbing Mors.
Jeg kører over Salling Sund-broen ... nøøj, den er høj. Det blæser en del så jeg sætter farten godt ned og koncentrer mig om at reager på vindstødene.


Nykøbing Mors

Sådan: Nykøbing Falster, Nykøbing Sjælland og Nykøbing Mors på en dag på en 16 år gammel 450cc MC. :-) Guld!

Kommer ind i Nykøbing Mors som er større end jeg havde regnet med. Af tidligere erfaring prøver jeg ikke engang at finde vandrehjemmet men kører i stedet direkte til havnen for at spørge vej i en kiosk.
Vandrehjemmet viser sig at være nemt at finde men ak! Dem som står for vandrehjemmet er gået hjem ... for 4 minutter siden. Skod!
Der står to telefon numre på skranken som man kan ringe til. Jeg ringer til det første nummer. Så ringer telefonen på skranken. Skod!
Jeg ringer til det andet nummer. Der er der ingen som svare. Skod!
Humm ... så er gode dyr jo rådne. :-(
Jeg falder i snak med nogle af dem som alle er indkvarteret og en af dem har opdaget en lille gul seddel som var klæbet på skranken. På seddel stod der med store vrede bogstaver: "KUN I ABSOLUT NØDSTILFÆLDE!" efterfulgt af et telefon nummer. En af de andre sagde "Det må da være et nødstilfælde hvis du ikke har noget sted at sove.". Humm .. jeg var ikke sen til at give vedkommende ret og ringede til nummeret. En teenager pige tid telefonen. "Ok", tænkte jeg, "så er nummeret da i hvert fald ikke politiet, brandvæsnet eller lignende.". Jeg forklarede at jeg stod ved vandrehjemmet og ... Det var åbenbart alt hvad teenager pigen skulle vide for hun råbte med det samme "Moorraaaa!" _uden_ at fjerne røret fra munden. "Moar" kom i roret og sagde at hun var på vandrehjemmet om 5 minutter. Det var dog kun 4 minutter og snart havde jeg et sted at sove.

Billeder fra Mors om morgenen.

Da jeg står op om morgen næste dag står solen lige ind af mit vindue og jeg kan se en flot solopgangen ud over Limfjorden. Der er endda nogle som skal ud for at få en morgen-svømmetur. Ok, lige friskt nok for min smag men jeg er alligevel ude for at få nogle billeder.
Nykøbing*3 Nykøbing*3
Nykøbing*3 Nykøbing*3

Dag 3

Turen hjem

I dag skal jeg turen fra Nykøbing Mors og hjem til Odense.

Jeg skal have benzin på MC'en og kører gennem byen for at finde en tank. Når MC'en hælder i svingene syntes jeg der kommer lidt for tydelige lyde fra motoren. Humm, tja den er jo ikke hel varm og den har jo kørt langt osv. På tanken checker jeg alligevel MC'en og opdager at der er løbet "noget" ud ved toppakningen på forsiden af motorblokken. Skod!

Efter at have fyldt benzin på checker jeg olien. Olie er ikke bare lav, oliepinden bliver ikke engang våd. :-( Skod! Skod! og 3 gange Skod!
Ind til tanken. "1 liter 10W40 olie tak". Hælder olie på MC'en og checker ... hælder lidt mere på og checker ...hælder lidt mere på og checker ... en halv liter skulle der på! Og det var bare for at komme op på normal oliestand! Skod! Hvad er det for noget? Exon Valdex junior?!

Nå, men så må jeg jo bare holde øje med "olie-spildet" på hjemturen og jeg klemmer oliebunken ned i sidetasken.

Efter olie-påfyldningen er de "skrabe lyde" forsvundet fra motoren og jeg syntes (måske ren indbildning) at motorgangen er lidt mere kultiveret.

Om det er olie-krisen eller generel morgensløvhed ved jeg ikke men jeg kommer forkert ud af Nykøbing Mors by. Jeg opdager det først da jeg ikke kommer til Salling Sund broen ... "Hør, hvor blev broen af?".

Når jeg kigger på kortet viser sig at jeg er kørt mod vest. Nå, men det betyder ikke noget; så får jeg set lidt af Mors og der er en bro i det sydvestlige Mors. Broen viser sig dog at være en lille færge. Overfarten er bare så lille på kortet at jeg ikke kunne se at det var en færge. Fint, nok. Færgen sejler hver 5 minut eller efter behov og turen på 5 minutter koster 25 kr. for en MC.
Da jeg er den eneste passager får jeg en sludder med færgemanden om priserne på campingpladerne og vandrehjemmene og at det er smartere at leje et sommerhus og så bruge det som udgangspunkt til at kører fra så man får set hele alle seværdighederne i området.

Når jeg kører af færgen er jeg faktisk i Nordjylland på højde med Thyborøn og kører syd på over et par broer imod Holstebro. Vejret er godt og der er næsten ikke noget trafik få det godt fint der-ud-a'. :-)

Jeg kører ad hovedvejen uden om Holstebro og kører videre imod Herning hvor jeg også bruger hovedevejen til at komme igennem. Efter Herning kører jeg imod Vejle men beslutter mig for at dreje af tidlige, ved Give, for ikke at komme ind i Vejle.
Ad mindre veje kører jeg imod Kolding hvor jeg skal ind for at have benzin på.

Kolding med lyn-tank-røvrenderi og ingen skilte

I Kolding kører jeg ind på den første tank jeg møder. Det er en af disse "lyn-stationer" hvor man skal betale med plastic-kort. Dem har jeg ikke brugt før, men hvad jeg skal jo have benzin på og jeg ved ikke hvor den næste tank ligger. Betjeningen ser ud til at være nem nok men jeg læser alligevel vejledningen. Det viser sig at man skal betale _før_ man har tanket. Beløbet skal man gætte sig til og hvis man gætter forkert og man har betalt for lidt får man ikke nok benzin (Dette vil ødelægge min km/l udregninger) Hvad værre er at hvis man ikke bruger alle sine penge så får man en "tilgode-seddel"! Og hvor kan man så bruge den? Selvfølgelig kun hos det samme benzin-selskab! Fup! Fiduser! og bondefangeri!. Aldrig om jeg skal have noget af dette skod. Jeg kører videre og håber jeg finder en tank før jeg løber tør.

Jeg finder heldigvis en _rigtig_ tank længere nede af samme vej og holder samtidig en pause.

At komme ud af Kolding er ikke svært men at komme i den rigtige retning ud af Kolding er svært!
Det finder jeg ud af da jeg kører rundt i Kolding, endda på de store veje, og gerne vil til Fyn. Der ingen skilte mod Fredericia eller Middelfart eller Lillebæltsbroen. Da jeg kommer til skilte som angiver antal km til Tønder bander jeg højlydt i min hjelm og vender om. Jeg kører ned til havnen. Derfra plejer man bedre at kunne finde ud af tingene. Fra havnen går det også nemmere bortset fra at jeg er nød til at lave en lettere hasarderet 3-banet vognbaneskift da pludselig står en skilt "Fredericia ->" ved vejen hvor man skal dreje af. Et skilt lidt før ville have været rart men i Kolding er skilt åbenbart ikke i høj kurs.

Fyn :-)

Så kører jeg over den lille Lillebæltsbro da vejen på den store bro jo er motorvej.

Det er nu rart at være på Fyn igen. Her har tingene det rigtige tempo; ikke for hurtigt og ikke for langsomt. :-)

I Odense kører jeg direkte til min mekaniker så jeg kan vise ham MC'ens olie-krise. "Det kan være vi kan spænde sammen igen men hvis ikke er det en større sag." siger min mekaniker. Med større sag mener han selvfølgelig en _dyr_ sag ... :-/.

Ja, ja, vi må se ad om det kan betale sig at få den gamle MC fixet og jeg kører hjem.